Søulke sommertur 2024 revideret plan

15. maj 2024
Gastronomi, Galla, Gilleleje, G&T 4-6/9 – version 2
Tak for foreløbige tilsagn, som udvider arrangementet til lidt mere sejlads. Og med tak til Laugesom ny skibsreder har vi nu lidt flere muligheder.
Den nye kalender ser foreløbig således ud:
4/9 Ca. 10.30 – Afgang fra Rungsted, fire både
4/9 Ca. 12.30 – Ankomst Snekkersten, model ræs og frokost
4/9 Ca. 14.30 – Afgang fra Snekkersten
4/9 Ca. 16.30 – Ankomst Helsingør, drinks og street food
5/9 Ca. 11.00 – Afgang fra Helsingør
5/9 Ca. 15.00 – Ankomst Gilleleje, G&T kl. 17.00, middag kl. 18.30
6/9 Ca. 11.00 – Afgang fra Gilleleje
6/9 Ca. 16.00 – Ankomst Rungsted
Der er to tilbud: ”4G Fast”, for dem, der er med hele vejen og ”4G Flex”, for dem, der på- og afmønstrer efter behov. Dog med den opgave, at de selv skal finde hjem. Vi skal bare have en klar melding i god tid. Når alle har meldt ud, fordeler skibsrederne gaster og sovepladser. Mht økonomi satser vi på frokost i Snekkersten for 200 kr. pr kuvert og middag i Gilleleje for 300 kr. pr. kuvert. Plus drikkevarer, som købes i klubhusene til Hugo priser. (Derfor lejer/låner vi klubhusene næsten gratis). Diesel og havnepenge fordeles forholdsmæssigt mellem sejlerne. Street food i Helsingør er ikke budgetteret.
Send mig en melding om hvad du er med til, så kommer der en version 3 😊
Kh
Claus B

