Log og den 22. maj 2024
- Kim Krogtoft
- 23. maj 2024
- 1 min læsning
Et par og tyve friske søulke stillede op til morgenkaffe som blev serveret på nord-terrassen i strålende sol og lidt overraskende for alle, let vind, på trods af en vejrmelding om frisk til hård vind så vores sejlmaster Carstenvar lidt i vildrede om der skulle sejles eller ikke. Carsten overbragte hilsener fra flere ikke tilstedeværende, og talte så lidt om TrygFonden’s Sejlsikkert og de ny-etablerede redningsstiger med opfordring om kritisk vurdering af samme rundt omkring på havnene når lejlighed bød sig. Nogle observante medlemmer mente allerede, at stigerne var for korte til at nå broen når de stod på havbunden … !
Vores relativt nye Søulke aspirant Kåre havde fået grønt lys til medlemskab af Søulkene
og var samtidig, i kraft af sine eminente sejlkundskaber, udnævnt til bådfører. Stort tillykke og velkommen til Kåre !
Vinden friskede fra øst i løbet af formiddagen og kun to både kom på vandet begge med reb i storsejl og henholdsvis 3 og 4 besætningsmedlemmer. Turen gik først på kryds mod Ven og dernæst mod Vedbæk og retur i 10-12 m/s med flotte bølge-og skumtoppe. Begge både kom fint på plads igen. Tørsejlerne nød en ekstra kop kaffe, mens snakken gik og det flotte sejl-sceneri blev betragtet!
Sh Troels ⛵️
Comments