Logbog 22-7-2026
- Per Ølund
- 24. jul.
- 1 min læsning


Himlen var lidt grå, men humøret var i top da Søulkene bænkede sig omkring kaffebordet. Jørgen serverede en lækker wienerkringle i anledning af sin fødselsdag. Der blev sunget fødselsdagssang for ham og råbt hurra. De små glas kom osse frem.
Dernæst blev dagens gæst – og potentiel Søulk - Mette Skovbo introduceret. Mette fortalte bl.a. at hun er uddannet arkitekt og har arbejdet som sådan i mange år. Hun havde nu valgt at gå tidligt på pension. Hun har tidligere trådt sine sejlersko i KDY’s sejlerskole og er fuldt fortrolig med J80érne. Mette blev taget vældig godt imod. Vi noterer os, at det er anden gang på en måned, at en potentiel ny Søulk stikker hovedet inden for hos os. Godt for kontinuiteten.
Mens kaffen og kringlen blev sat til livs, havde vejret stabiliseret sig. Carsten kunne konstatere, at der var udbredt stemning for at komme ud og tage en tur ned langs med kysten mod Skovshoved.
Tre både med i alt 14 besætningsmedlemmer gik i bådene – deriblandt deres udsendte. Vi fik en herlig sejlads sydpå. Meget få dråber og ind imellem solstrejf. Langt bedre end vejrudsigten havde hævdet. Der blev selvfølgelig ikke sejlet kapsejlads, men vi trimmede ivrigt på bådene for at få mest fornøjelse ud af sejladsen. Ikke for at komme først. Der var til slut samling på sydterrassen, hvor drikkevarer med forskellige procenter blev skyllet ned.
PS





Kommentarer