top of page

Logbog 11-6-2025


Først fik vi en fæl beskrivelse af hvor udspekulerede og intimiderende netsvindlere kan være. Vi blev advaret om aldrig at udlevere oplysninger over telefonen, hvis man bliver ringet op. Det vil banker eller ærlige offentlige myndigheder aldrig bede om. Et godt råd kunne være at have et stykke knækprosa liggende ved telefonen, som man kan læse op for de venlige mennesker, der ringer for at hjælpe os af med vore penge eller bare sælge et abonnement. Alternativt kan man læse op af uddrag fra søulkenes logbog.

Derefter var Christian stand-in for Troels, der havde været oppe til re-eksamen som bådfører. Troels påstod beskedent, at han kun lige bestod, men vi andre ved godt, at han bestod med ug.

Vejret var klart med let til frisk vind fra NV, der godt kunne være lidt kraftig i pustene, så Christian og Troels foreslog, at vi skulle sejle nordpå, for derefter, på grund af vinden, at vende om uden at gå ind i snævre havne med risikable havnemanøvrer til følge.

3 både lagde sikkert ud med rebede storsejl og begav sig nordpå i samlet flok med en foran for tværs/bidevind i smukt letskyet vejr. Vi nåede helt op til Kystens Perle, hvor vi vente om og sejlede hjem agten for tværs i fuld fart. Der blev logget op 9,214 knob. Vel hjemkommen efter en meget smuk tur, lagde bådene sikkert til kaj med veludførte havnemanøvrer.

Vi sluttede som vanligt af med en hyggelig snak på sydterassen.

Druknede genstande: 1 kasket, 1 bilnøgle og 1 mobiltelefon.


Hilsen Henrik F

 
 
 

Kommentarer


bottom of page