top of page

Logbog 12 april 2023

Kenneth har skrevet logbog ,

Gorm, Niels Anker og Marianne har taget billeder.

Stort fremmøde trods tåge og kraftig vind fra sydøst. Langsomt men sikkert kom Ven til syne. Det var heldigt for det var netop der vi skulle sejle til. Herved ville vi få OK vind på vej over og et godt skub i ryggen på vej hjem – hvis ellers vinden holdt sin del af aftalen.

Vi var 5 både på plads i startgritten alle med rebet sejl, klar til afgang i bakgear og stærk modvind. På grund af den komplicerede start havde KDY arrangeret en særbåd, der

skulle illustrere hvordan vi IKKE skulle lægge fra land. Det var en succes, da ingen af Søulkene begik de illustrerede fejl.

Søulkene består som bekendt af en række enkeltindivider der gerne vil sætte sit eget præg på udviklingen. Således lykkedes det at udvide de kreative fralægningsmanøvrer til et niveau ikke set før. Herunder valgte én båd en 180 grader vending på pladsen for derefter at starte i 1. gear. Meget imponerende.

Som sidste båd ud havde vi iagttaget de mange startversioner fra 1. parket. Det var næsten for meget for en af de nyslåede ulke der hev kameraet frem. Men den går ikke…..

Desværre var der ingen til at overvære vores fralægning. Vi havde virkelig lært noget, så det gik flot. Så tak for hjælpen!

Vel ude i Sundet gik det op for os, at vores ekstase over den fantastiske fralægning havde omkostninger. Vi havde glemt alt om at sætte storsejlet i havnen. Skulle vi ind igen? Nix. Op i vinden og op med yngstemanden, der til gengæld slap for at sidde forrest hvor søerne kom ind. Den plads fik den nye Søulk - vi har vel lært lidt af Herlufsholm.

I fuld sol og med pænt høje søer blev vi blæst over Sundet. Nu skulle der skydes. Vi krøb sammen, kurede ned og fotografen ofrede sig og lagde sig i bunden af båden. Men uanset hvor meget vi asede og masede kunne vi ikke få 4 voksne ind i den lille kasse.

På vejen tilbage havde vi forventet en mere rolig båd, men så kom søerne, vi blev våde .. og på en eller anden måde kom der nogle trusser ind over. Og så gik snakken, men det har jeg glemt igen, så det springer vi over.

Vel inde i havnen havde vi nu helt styr på procedurerne og fik reglementeret sejlene ned, vendt båden og sejlede roligt på plads. Hold kæft hvor vi kan, lige indtil Carsten trådte forkert og var på vej i vandet.

I sofaerne blev vi klogere på…. Nej, for en gangs skyld ikke et ord om biler, men insulin, diabetes, Wegowy, BMI, tilskud, fedme og appetithæmmere. Konklusionen må være: køb Novo aktier.


Sejler hilsener Kenneth








 
 
 

Seneste blogindlæg

Se alle
Logbog 21-1-2026

En slags logbog fra den 21.januar 2026 Den kolde vind fra øst slog ind over Rungsted Havn fra morgenstunden den 21. januar. Om det var de kolde vinde eller den generelt nedkølede verdenssituationen de

 
 
 

Kommentarer


bottom of page