top of page

Logbog 14-5-2025



22 Søulke var fremmødt til morgenkaffen denne onsdag. Vejret var på mange måder perfekt til dagens sejlads med en let til frisk vind fra nord/nordøst med sol på himlen. Dagens sejlads gik til Kirkebakken på Hven, og med 5 både med ialt 20 Søulke ombord var stemningen høj og fornøjelig - vi skal vist rigtig mange måneder tilbage siden vi sidst havde 5 både på vandet.

 

Vi ankom til Kirkebakken næsten i samlet flok, og alle 5 anløb blev udført perfekt, hvorefter vi kunne lægge en bestilling på godt og vel 20 hotdogs plus diverse hos den venlige dame i kiosken. 10-12 Søulke besluttede sig derefter for at tage gåturen op til kirken for at nyde udsigten, som var helt fantastisk. Herefter blev kursen sat mod Rungsted og alle anløb foregik også ved hjemkomsten på eksemplarisk vis.

 

Med søulkehilsen

Claus H

 
 
 

Kommentarer


bottom of page