Logbog 15-10-2025
- Per Ølund
- 16. okt.
- 1 min læsning
17 friske søulke mødte op til morgenkaffen denne dejlige onsdag morgen, pænt fremmøde set i lyset af skolernes efterårsferie, mange af os har måske børnebørns underholdning på ferieugens program.
Her er lige lidt rettelser til de kommende vigtige datoer:
Årsmøde 26.november Her mødes vi 9:30. Julefrokost 3.12, Gløgg 17.12. Der sejles selvfølgelig alle dage.
Efter morgenkaffen blev vejret fint, lunt med en stabil let brise fra vest-sydvest. 4 J’80ere stod ud mod syd med 15 søulke ombord, målet var aftalt til Tårbæk havn, Peter-Gorm havde lovet, at der var en Cafe hvor vi kunne få lidt frokost. Anløb til den lille havn forløb smertefrit for alle fire både,
Det blev igen så hyggeligt med et langbord indenfor i Cafeen.
Hjemturen forløb hurtigt og problemfrit, en båd med gennaker, en med spiler, og to naturel. Flertallet mødtes som vanligt i klubben til hyggelig snak over en øl/vand.
Tak for skøn sejltur ☺️ Iver, søulk

















Kommentarer