Logbog 19 Juli 2023

Tidligere havde vi noget der hed onsdagsvejr, perfekt vejr onsdag uanset hvad ugen ellers bød på af regn og rusk. Det er som om de forsvundet, det må helt sikkert være al den CO2. Men i dag var der mindelser om gamle dage med 7-8 m/s fra vest. Så vi var 4 (?) både der drog ud efter at have hyldet Nina på dangelsk inklusiv Vuf.

Vi (Per, Stig og jeg) holdt os pænt tilbage og lagde fra som nr 3, men så ville Per Ø's båd lige undersøge hvordan det går når storen ikke kan slækkes, og den anden båd havde tilsyneladende også andre gøremål, så selvom vi kom sent ud, var vi pludselig ene båd på vej ud i Øresund.

Med Rungsted bag os var det tid at få kluden op, altså den jeg ikke må sejle med. Det er en sluttet exclusiv klub der må lege med de dyre sager. For at gøre det helt klart for mig at jeg ikke hører til i klubben havde Stig og Per tilsyneladende aftalt at benytte alle de udtryk jeg ikke kendte, og desuden sat rebene de forkerte steder. Min konklusion var i hvert fald, at den klub gik over min forstand, når to så garvede ku' fumle så meget. Jeg vidste at jeg skulle skrive referat, så jeg tilbød, mod to kasser øl, at glemme alt. Som du kan forstå kom øllen aldrig.  Men humøret var højt og vi strøg for fuld fart mod Hven, godt nok ikke helt i den rigtige retning, men i de mindst lavede vi kølstribe.

Vi mødte de andre før Nordborg hvor hovedparten vendte næsen mod bølgerne og Rungsted. Vi var tæt på havnen og Per syntes lige han vil sætte lidt gang i sagerne. Så vi sejlede ind for fuld fart, kun for at møde en stor gammel kølbåd der for motor var på vej til at forlade sin plads i bunden af havnen. Vi passerede den tæt midt i havnen, sejlede ned i bunden, lavede et cirkelspark så kvinderne skreg og kaldte deres børn til sig, for derefter at overhale kølbåden i havneindløbet. Så var alle vågnet i Nordborg!

På vejen hjem havde vi tre opvakte mænd i vores bedste alder havde blikket fast rettet mod Rungsted i syd mens vi stred mod pænt store bølger fra nordvest.  Vi anede intet om de farer der lurede. Nu priser vi os lykkelige over at kaptajnen på det store fragtskib var på toilettet og yngstemanden ikke turde tude i hornet, da vi krydsede mindre end 100 m foran stævnen. Hold kæft et chock vi ville have fået. Og båden, "J80 nr 4, nu med 3 brune fartstriber". Som om det ikke var nok, havde vi kurs direkte mod det næste fragtskib. Lidt småflove vendte vi, så han kunne se at vi havde opgivet vores suicide mission.

Nu var det slut med fis og ballade, så vi sejlede helt reglementeret ind i havnen (det er max 5 knob?) og krydsede ligeså fint med begge sejl indtil 10 meter før pælene, og stoppede ½ meter fra molen. Sådan!

Fortsat skøn sommer.

Kenneth

PS. Jeg har tænkt over at det er urimeligt at fragtskibene må sejle så hurtigt og fra en vinkel hvor jeg bliver våd i ansigtet af bølgesprøjt, hvis jeg skal holde styr på hvor de er. Det burde forbydes ligesom sejl der skygger for solen.