top of page

Logbog 8-4-2026


Onsdag den 8.4.26 vågnede vi til flot vejr: fuld sol, blå skyfri himmel, svag vind, NØ /N, +1c /+13c.

 

KL 10.00 et pænt antal søulke mødt til morgenbordet. 

Med ingen udsigt til mere vind, aflystes dagens sejlads.

 

Kl. 11.00 startede morgenholdet forberedelser til dagens fødselsdagsfrokost.

Borde flyttet sammen og dækket med dug, tallerkener, glas og bestik.

Langt bord langs øst -vindu etableret til Menuens forskellige retter, som stilledes an.

 

Resten af fremmødte ulke gik tur under ledelse af 2 lokalkendte, som berettede om 

Rungsted lyksaligheder.

 

Kl 13.00 gik inviterede gæster og ulke til bords, og både menuens retter samt løbende servicering blev skitseret, sidstnævnte med en væghængt to-do  navneliste.

 

I løbet af frokosten blev der sunget 2 sange fra søulkenes sangbog. 

Og 2 fuldbefarne danseinstruktører forsøgte at lære forsamlingen sydamerikanske dansetrin akkompagneret af inciterende musik.

Det virkede som om yderligere træning var og er nødvendig:

For meget Skandinavien -  og for lidt America del Sur  / Brazil !

 

Kl 16.00 var lokalet igen ryddet, borde og stole sat på plads, og alt vasket af .

 

En lille flok satte sig derefter ud på den smalle vest-terrasse, og nød solen og den friske luft.

 

Endnu en god dag i KDY Søulkene var slut.

Kh Niels Ole

 
 
 

Seneste blogindlæg

Se alle

Kommentarer


bottom of page