top of page

Logbog 2. Februar 2022

Opdateret: 23. feb. 2022

16 Søulke stillede til demaskeret morgenmad og kærlige hilsner fra absent friends. Coronaen har fået lidt fat i os, men heldigvis ikke fra den alvorlige ende. Med det forhåbentligt værste bag os blev vi omgående enige om at genindføre “business as usual” jfr vores vedtægter, hvilket betyder, at morgenholdet de sidste to vintermåneder - februar og marts - arrangerer morgenmad.

Ila marts måned sættes der - ved lodtrækning - nye morgenhold for næste halvår. Ift KDY assistance påtog Christian sig dueligheds tjek af 20 gamle radioer, og Peter S/Claus overleverede resultatet af sidste onsdags detaljerede Søulke tjek af alle 6 J80 både. Respons/feedback følger. Det er fortsat planen at bruge en halv time på Søulkenes hjemmeside onsdag d. 9/2. Claus

Vejrudsigterne for onsdagen var rimelig gunstige for en tur på vandet. Per foreslog en tur i bidevind til Nivå, hvor man eventuelt kunne gå ind for en lille pause eller blot vende rundt for at få en agten for tværs hjemad.

8 søulke meldt sig til sejladsen og to både gik ud i en frisk vind fra NV på 6- 9 m/s og krydsede op til Nivå. En af bådene undersøgte havnen grundigt, og kunne rapportere efterfølgende, at den med sikkerhed var isfri 😊.


På hjemturen loggede bådene 7-9 knob, og vi fik lette solstrejf, mens vi kunne se vinterlige byger med slud i horisonten. Endnu engang fik vi konstateret, at vintersejlads er en stor fornøjelse, forudsat at man har valgt den rigtige påklædning på dagen. 😊


Dagen sluttede vi i sofaerne ved pejsen i syd.

/Peter S

 
 
 

Seneste blogindlæg

Se alle
Logbog 21-1-2026

En slags logbog fra den 21.januar 2026 Den kolde vind fra øst slog ind over Rungsted Havn fra morgenstunden den 21. januar. Om det var de kolde vinde eller den generelt nedkølede verdenssituationen de

 
 
 

Kommentarer


bottom of page