Logbog 21-1-2026

En slags logbog fra den 21.januar 2026

Den kolde vind fra øst slog ind over Rungsted Havn fra morgenstunden den 21. januar. Om det var de kolde vinde eller den generelt nedkølede verdenssituationen der slog igennem var svært at sige. Men der var et fremmøde svarende til et bord med kaffe og friskt morgenbrød. Stemningen kom op da den gode kaffe og brødet blev sat til livs.

Carsten mente nok, at det ud fra vejrudsigterne kunne lade sig gøre at tage en sejltur, hvis påklædningen tog højde for luftens temperatur. Vandtemperaturen skulle for tiden ligge på omkring 2° Så ”kontakt med vandet” måtte alene på den baggrund frarådes. Han så sig omkring kredsen, men ingen havde rigtig lyst til at tage ud på vandet. Der var til gengæld bud fra Lasse om, at der var behov for varme hænder ved rigning og polering af bådene.

Det står ikke helt klart hvor mange der faktisk var klar til at kaste sig ud i arbejdet på bådene. Der blev også talt om at gå en tur på molerne i det friske vejr. Forslaget afførte ikke synlige tegn på begejstring.

Efter afrydning og oprydning, presset af de hårde vinde fra øst, søgte deres udsendte ud på de øde landeveje i Nordsjælland for at ordne et par hastende ærinder.

Efter at have fundet hjemmet igen tændte deres udsendte for tv’et.

På skærmen stod verdens såkaldt mægtigste mand i projektørlyset og rablede fra en talerstol. Salen var meget mørk, så det var ikke til at se om folk sad og sov, græd eller grinede af forestillingen på scenen.

Verdens mægtigste mand var i færd med at tale til en stor forsamling af de næst-mest magtfulde mænd og kvinder i verden, som var kommet for at høre den mærkelige todler-lignende mand tale om sit syn på verdens mest afgørende konflikter.

Jeg kom ind i udsendelsen på et tidspunkt, hvor de næst-vigtigste mænd og kvinder fik en gennemgang af boligprisernes tilstand i USA.

Det alle de det de næst-mægtigste og kvinder sad og ventede på at høre om viste sig bare at være en en snak om en klump is. Og sådan en behøver man jo ikke at tage med magt, fik de nu at høre.

Den store mand har sit blik på alt, hvad der ligger i nærheden af hans mægtigste land. Små og store øer begærer han. Jeg faldt vist lidt hen og hørte ham tale om, at han skulle have Falklands øerne, Svalbard, de sydfynske øer, Gotland, Kanaløerne og Island.

I mine drømme ser jeg pludselig en rådgiver til todleren gå hen og hviske til ham. Todleren bryder ud i stort smil og råber til salen: Yes, Hæmoriderne, dem må jeg også have ”af strategiske grunde”. ”Never heard of them – but certainly great people.

Jeg vågnede og hørte, at de på News sagde, at verdens mægtigste mand – babyen i jakkesættet -havde haft sit embede i et år nu.

Jeg slukkede for udsendelsen.

Vintermørket havde sænket sig – også sig udenfor. Temperaturen falder, dollaren falder, respekten er i frit fald. Meget falder fra hinanden - mens nogle glæder sig over, at vi står sammen i nedturen.

Der eneste der stiger, er bedraget.

Nogle glæder sig over, at todleren lovede ikke at bruge magt.

Det sagde Putin også før Ukraine og Xi Jinping før Taiwan.

KH Peter S