Logbog 8-7-2026
- Per Ølund
- 9. jul.
- 2 min læsning


En dejlig onsdag med sol og frisk vind fra vest til nordvest 6-8 m/sek. med pust til 10 til 12.
Først skulle vi dog have vores morgen kaffe med wienerbrød fra sidste uge, som var blevet smidt i fryseren og nu nænsomt optøet i køkkenets ovn.
Efter lidt hyggesnak blev det beslutte at sejle op langs kysten mod Kystens Perle.
MEN - så blev det til "drama" på broen, inden afgang - - den klodsede ældre (gamle) søulk - undertegnede - havde igen ikke lukket lynlåsen helt på sejlerbukserne (ikke gylpen😉) - således at hans telefon fik tur i vandet.
De omkring stående udviste passende medfølelse med undertegnede og Henrik iførte sig straks badetøj - men efter flere forgæves forsøg måtte han opgive at finde telefonen - STOR TAK til den modige Henrik.
Med lidt forsinkelse kom vi alle afsted med kursen mod nord. 1 båd valgte en kort tur - de resterende 3 tog hele turen mod nord - man havde dog diskuteret at anløbe en havn et eller andet sted - men valgte at fortsætte som planlagt.
Alle med et reb i storsejlet, undtagen båd nummer 5 (undertegnede) - vi valgte at sejle kun med storsejlet, da der ikke fandtes et brugbart "reb"- senere rapporteret i logbogen, vi rullede dog fokken delvis ud, senere helt ud.
Det blev til en pragfuld sejlads med meget springende vind både i styrke og retning, hvor vi flere gange var oppe på bådenes max fart 7 til 8 knob.
Vel ankommet blev dagens oplevelser opfrisket på terrassen med lidt humle - igen en dag med muntert samvær, hvor ironiske bemærkninger "fløj" frem og tilbage - en skøn dag på Sundet.
Niels A.





Kommentarer