top of page

Logbog 26. februar 2025

På vejen mod Rungsted og morgenmads teamet tonede lyde og fantasier fra Wagners “ Den flyvende hollænder” igennem mit hoved idet bilen gled gennem den tætte tåge i dæmpet tysthed og ind mellem knap synlige både og master. 

Der var ingen udsigt til vind eller forhandling om anden spøgelses sejlads. 

Til gengæld kunne vi råhygge omkring kære Michael som fylder år på fredag 

Der blev disket op med Trump’sk størrelse luksus kringle, en lille en og naturligvis fødselsdagssang. 

Rigtig rigtig mange søulke ( fik ikke lige talt dem 🤫) var mødt op og snakken gik livligt omkring bordene, kaffekander blev løbende toppet op og flere søulke klagede over lettere koffein forgiftning. 

Efter aftale med Michael blev kringlen udskåret i stykker som muliggjorde at flere stykker kunne indtages uden forbehold. Og det var der heldigvis heller ikke noget af. 

Niels Anker stillede igen storsindet op til underholdning i form af en Quiz udformet på kodesproget fra generation Alfa. 

Samtlige søulketeams dumpede med et brag, og det gjorde ikke afgørelsen lettere at quizmasteren heller ikke forstod en pind 😅

Næh hæh, det kan vi ikke have siddende på os!  Jeg har derfor udformet en Quiz ud fra vores egen generation:

Baby Boomerne født mellem 1946-64:

( de der er fra før 1945, de såkaldte “navnløse” må gerne gætte med)

 

MEMKEK

FFTK

GBD

WLKM

BMA

NMEU

VVHFS

PNW

VEFNP

 Afkodning finder sted efter følgende onsdag

 

Søulkehilsen, Susanne

 
 
 

Comments


bottom of page