top of page

Logbog 29-10-2025

Atter havde morgenmadsholdet sørget for morgenkaffe, brød og ost til det pænt store fremmøde af 22 søulke - heraf 2 'pensionerede', idet vi fik hyggeligt besøg af Marianne og Jette.

Med alle kaffekopper fyldte tog Sine tog ordet med et par punkter.

Først omkring en J70'er, som vi var blevet bedt om at sejle til Skovshoved og dernæst lidt omkring morgenmadshold, hvor næste måneds hold består af Peter G, Eva, Per E og Stig. Holdplanen for 2026 er under udarbejdelse og kommmer snart.

Så tog Per E. ordet. Han havde en hilsen med til os fra Hagen, som han havde besøgt på Herlev Hospital. Vores tanker går til Hagen med de bedste ønsker for ham og familien.

 

Dagens vejr var heldigvis velegnet til opgaven med at få J70'eren sejlet til Skovshoved, idet vi havde rigtig god sigt og en vind med en middelværdi på 5 m/sek fra sydvest. Carsten fik 4 bådførere til sin rådighed - Niels Anker, Carsten selv, Troels og endelig Per, som sejlede med J70-holdet. Vi endte med 4 Søulke i hver båd, og planen blev at alle både sejlede til Skovshoved Havn. Dels for at spise fællesfrokost der, dels for at de 4 Søulke fra J70'eren kunne for et lift hjemover til Rungsted. 

 

Omkring 11:30 forlod bådene Rungsted Havn og satte kursen sydover. Dagens logbogs-skribent var desværre ikke selv med på turen, men satser på, at alt er gået godt og at alle kom sikkert retur til Rungsted. 

 

Sluttelig vil rygtet vide, at Christian vil være med næste onsdag, så vi satser på, at vi endelig kan få sunget vores fødselsdagssang for ham.

 

Med Søulkehilsen

Claus H

 
 
 

Kommentarer


bottom of page