top of page

Logbog 3 august 2022


Sommerpausen var ved at være til ende.

Trods nogle der stadig var på ferie, og nogle var meget flittigt hjælpere på havnen. ( som vejere og opmålere af Knarr både ) var der

pænt fremmøde til kaffen, som ”augustholdet” havde ”fået i kanderne”.

Carsten sendte fra sin båd på vej til Torekov en hilsen til holdet med forslag om en ”Hven-rundt”.

Uge 33:

I forlængelse af mail fra Claus drøftede vi, hvordan sejladsen skulle forløbe i uge 33.

KDY har behov for at have bådene til rådighed tirsdag og onsdag i ugen, men tilbød, at Søulkene kunne bruge bådene fredag den 19. august i stedet.

Der viste sig at være stor interesse for at gøre dette. Morgenkaffen”flytter med” fra onsdag til fredag klokken 10. Derefter sejlads.

I den kommende uge (32) er der ingen ændringer. Der er kaffe onsdag klokken 10 og sejlads efterfølgende. Som altid afhængt af vejr og vind. 😊

Og så til dagens sejlads:

Der viste det sig interesse for at følge Carstens forslag. Der var enighed om, at vi skulle sejle Hven rundt - mod uret og efterfølgende nyde medbragte madpakker i RH. Vindudsigterne sagde syd—sydvest (5 – 9 m/s).

Fire båd blev fisket frem fra ”gemmestedet” ved mastekranen, og i samlet trop sejlede 12 ulke afsted i den friske, lune vind.

Det blev en skøn sommertur med anløb i Rungsted efter ca. tre timer i sol og frisk vind.

Det var meget lunt i land og frokosten blev indtaget i brisen på sydterrassen.

Ref.

Peter S.



 
 
 

Seneste blogindlæg

Se alle

Kommentarer


bottom of page