top of page

Logbog 30. April 2015



24 veloplagte søulke mødte op til et veldækket morgenbord med udsigt til en flot dag hvor der kan sejles, vind fra NV 7-10m/s og sol fra en skyfri himmel.


Kenneth fyldte rundt og blev fejret med fødselsdagssang og søulke hurra. Den unge knægt var blevet voksen … og havde medbragt herlig kage og en bitter dram til fælles fornøjelse. Endnu en gang tillykke til Kenneth.


Sine fortalte om hvad der var blevet drøftet på bådførermødet sidste onsdag. Der skal være yderligere fokus på sikkerhed, hvor vi bl.a. skal sørge for at der altid er en hjælpende hånd ved påstigning og landgang. Alle hændelser ombord (fra fralægning til hjemkomst) som har medført eller kunne have medført skade (near miss) på besætning eller grej, skal rapporteres til Søulkenes styregruppe. Styregruppen tager i hvert tilfælde stilling til, om der er basis for at informere KDY/sikkerhedsudvalget om hændelsen. For at øge fokus på sikkerheden hos søulkene kan styregruppen opfordre den involverede besætning til at orientere om hændelsen ved morgenkaffen, så vi alle kan lære af det og dermed øge sikkerheden. Lasse vil i løbet af maj tage en sejltur i havnen med alle bådførere, så vi får friske input til bedre vendinger, kommunikation mm.

Christian gennemgik hvorledes redningskrans og kasteline skal rigges til således at den er klar til brug. Det er besluttet at det er den enkelte bådførers ansvar og sikre dette inden sejlads.


Der vil blive RIB træning for dem som har lyst og har dueligheds- eller speedbådsbevis med efterfølgende Lasse-test.


Claus B og Marianne meddelte at de ikke længere ville være aktive medlemmer af søulkene. De ville begge som passive dog fortsat komme til vores festdage etc. Claus ville derudover stadig være arrangør af vores sommertur med mere.


Der blev sammensat 3 besætninger som ville sejle j80 samt en besætning, som samme med Christian, ville fortsætte træningen fra sidste onsdag i RIB sejlads. Med vind fra NV blev det besluttet at sejle op til Humlebæk og tilbage til Sletten havn, hvor vi nød en frokost i sejlklubbens restaurant. Alt i alt en meget flot tur med lidt springende vind og sol fra en skyfri himmel.


Dagen sluttede på syd terrassen med en god snak og en enkelt øl.


Sh Troels

 
 
 

Comments


bottom of page