Logbog 31 august 2022
- Jette Wolter

- 31. aug. 2022
- 1 min læsning
Endnu en smuk Søulkedag med hyggelig morgenbolle, solskin og højt humør. Vi kom 5 både på vandet med kurs mod Hveen i 4-5 m/s let vind fra nord. Og vi fik - efter smukt fælles anløb - samlet frokostbordene i Kyrkbacken halvanden time senere, hvor alle kunne snakke med mad i munden. Snakken fortsatte i klubhuset og om vores nye filial i Udsholt, hvor viceværten så gæstfrit har annonceret ledige lokaler til en sammenkomst ila efteråret. Vi pejlede os ind på mandag d. 31. oktober kl. 14.00. Vi kommer tilbage til logistik og proviantering. I første omgang må man gerne give en melding til Poul. Kunne vi blive enige om tilmelding senest onsdag d. 5/10?
Den skønne dag fik dog en mindre skramme. Niels Anker mistede sin vielsesring, da storsejlet skulle lægges sammen. Og den bestilte dykker måtte give op efter 1 time og 20 minutter. Øv og kærlige Søulkehilsner til Niels Ankers bedre halvdel med besked om, at det er kærlighed, der basker.
Kh
Claus








Kommentarer