top of page

Logbog 7-1-2026


21 Søulke trodsede vintervejr og frost til den første onsdag i det nye år – 2026.

Som sædvanlig var der en god og hyggelig stemning i de varme lokaler, hvor formiddagskaffen med brød og ost ventede på os. Der var også en ”kagemand” til kaffen, da vores verdensmester Peter Gorm har 77-års fødselsdag – det var dog en flydende kagemand i form af en lækker flaske rom, som vi nød til kaffen – tillykke og tak for den gode idé – en rom luner i den barske vinterkulde.

Sine bød os velkommen til det nye år og mindede os om, at der er Generalforsamling den 22. januar klokken 1730 i Tuborg havn. Tilmelding er ikke nødvendig, dog – hvis man ønsker at spise, skal man tilmelde sig. Mere info på ”Onboard”, hvor man kan tilmelde sig til spisning.

Kulde og sne på bådene samt en vindstyrke, som lå lige på grænsen for vintersejlads virkede ikke tillokkende for de ellers barske Søulke – så det blev til en lille tur ud til fyret. Henrik og Carl hjalp Lasse med at polere en af bådene.

Klokken 1215 var vi samlet omkring pejsen, hvor vi bød det nye år velkommen med bobler og kransekage.

Igen en dejlig dag med samvær og en god snak - - Godt Nytår.


Niels A.

 
 
 

Seneste blogindlæg

Se alle
Logbog 21-1-2026

En slags logbog fra den 21.januar 2026 Den kolde vind fra øst slog ind over Rungsted Havn fra morgenstunden den 21. januar. Om det var de kolde vinde eller den generelt nedkølede verdenssituationen de

 
 
 

Kommentarer


bottom of page