Logbog d 15 FEBUAR 2021
- Jette Wolter

- 16. feb. 2023
- 1 min læsning
Peter S har skrevet .
Selvom vi var i uge syv, kunne vi mønstre ca. 20 Søulke omkring kaffebordet, hvor Per Ø og Niels Anker gav lækkert brød og en stærk til ganen.
Per Ø blev fejret med sang og hurraråb. Han havde netop rundet 67.
Carsten ringede fra Frankrig og bad om, at vi lukkede Claus Hald ind. Han stod udenfor i disen uden adgangsbrik. 😊 Vi fik lukket Claus ind og kunne også sige velkommen til Søren Dahlerup, som var med for første gang.
Der var udbredt stemning for at komme ud på Sundet og nyde den forholdsvis lette brise fra syd. Temperaturen var ca. fem grader og trods dis mere end tåge, var der basis for en fin sejldag.
Christian nævnte at der næste onsdag igen vil være behov for assistance til Lasse fra tre Søulke. Christian meldte også, at hangerne ville benytte dagen til at træne sejlads i RIB’en, hvis to interesserede var klar.
Andre otte sejlere fordelte sig på to J80’ere. Så snart bådene var ude af havnen, friskede vinden en anelse og gav god fart på det flade vand. Ikke mindst på grund af den nedsatte sigtbarhed holdt de to både sig i nærheden af hinanden. På den ene båd blev der øvet sejlads med genakker. Besætningen på den anden båd kunne beundre indsatsen på behørig afstand.
Dagen blev sluttet af i pejsehjørnet med læskedrik.
Peter S. 16. feb. 2023








Kommentarer