Logbog den 10. juli 2024
- Kim Krogtoft
- 13. jul. 2024
- 1 min læsning

11 feriefriske Søulke var denne dag mødt frem til morgenkaffe. Om det var den lidt specielle vejrudsigt eller, om det var ferietiden, der satte begrænsninger på det fremmødte antal, var der en del diskussion om.
I sin velkomst kunne Sine fortælle om en J/80 træningsdag den 24. eller 25. august arrangeret af KAS (Svanemøllen), og om DM for J/80 i Nivå den 28.-29. september. Ved begge arrangementer skal vi prøve, om vi kan samle nogle Søulke hold. Mere om disse arrangementer følger, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.
Og så til vejret. Der var herligt varmt vejr og fin vind, så kaffen blev indtaget på den nordlige terrasse, men i horisonten lurede både torden og regn. Mange forskellige vejrapps blev taget i brug for at følge udviklingen, og inden beslutningen om aflysning blev vedtaget, var der sorte skyer omkring os, der var lidt torden og regnen væltede ned. Vi trak indendørs, og en kold øl blev nydt i baren. Alt i alt en rigtig hyggelig dag.
På dagens foto ses glade Søulke på terrassen og i baggrunden et mor/datter båd-par.
Dbh fra Christian
Comentarios