Logbog den 23. oktober 2024
- Kim Krogtoft
- 27. okt. 2024
- 2 min læsning
På en ganske lun efterårsonsdag med en del sol og med en let til frisk vind fra sydøst var mere end 20 Søulke mødt frem til brød og kaffe kl 10.
På vanlig vis tog Sine ordet med besked om, at Lasse ønskede hjælp til at tage både op for check og klargøring, og opfordrede alle, der ikke skulle sejle, til at give Lasse en hånd. Og så blev der snakket om datoer. Dels at der ville blive udsendt forslag til nye datoer for bådføremødet, dels blev vi alle mindet om, at der er årsmøde i Søulkene onsdag den 27.11. og sluttelig at datoen for vores kommende julefrokost snarest meldes ud.
Herefter blev der snakket lidt om næste års sen-sommertogt. Der er kun kommet 12 tilmeldinger til Skonnerten Mira, som hermed vil blive aflyst, men selve sommertoget og vores gallamiddag i Gilleleje fastholdes. Et par muligheder for sejlads blev drøftet - alt fra at bruge J80'erne til eventuel leje af en eller to cruisingbåde. Og ellers blev vi opfordret af Per til at deltage i KDYs arrangementer - f.eks var der een Søulk (Per) der deltog i afrigger festen, og det ville bare være sjovere hvis der var flere, som deltog.
Omkring dagens sejlads. Med det fine sejlvejr var der stor tilslutning til forslaget fra Carsten til at sejle til Espergærde for at spise frokost. 5 J80'ere kom på Sundet, hvoraf den ene under under kommando af Troels tog på træningstur med Kim og Signe, som begge skal til bådføreprøve. Men 4 J80'ere anløb Espergærde omkring kl 13, og en velfortjent frokost blev indtaget i fiskerestauranten i havnen inden turen gik hjemad til Rungsted med en god sejlads for en bidevind.
Atter en fantastisk Søulkedag.
Med Søulkehilsen
Claus H
Comentários