Logbog den 26. juni 2024
- Kim Krogtoft
- 26. jun. 2024
- 1 min læsning
Dagen startede med stående morgenkaffe kl. 09:30, hvor omkring 16 sommerkåde søulke var mødt op. Sine leverede sin sædvanlige morgenbriefing, hvorefter Christian tog over. Han informerede om vejret: strålende solskin, 28 grader og svag vind. Christian anbefalede, at vi satte kurs mod Hven.
To J80-både blev bemandet, og Christian tog sin egen båd i tilfælde af vindstille og behov for slæbning. Begge J80-både nåede cirka halvvejs til Hven, før vi måtte erkende, at det ikke ville lykkes at nå øen, da vinden helt forsvandt.
Den ene J80-besætning, med undertegnede, tog årene frem og begyndte at ro tilbage mod Rungsted. Christian fik den anden J80 på slæb og kom nu og hentede os. Med fælles hjælp lykkedes det at lægge til på gæstepladsen, da bådene skulle bruges igen kl. 15.
På trods af den manglende vind blev det en skøn dag på havet, som sluttede af med den sædvanlige debriefing på syd terrassen i det skønne sommervejr.
Hagen har meddelt at han tager kringle med næste onsdag.
Tak for endnu en skøn Søulkedag
De bedste sommerhilsner,
Kim
Commentaires