top of page

Logbog den 27. september 2023

Opdateret: 2. okt. 2023


Da kaffeholdet mødte ind var der ikke meget der tydede på at det skulle blive en fantastisk sejler-dag, der var en tæt tåge over Rungsted havn og 0-1 sek.m. vind, men på forunderlig vis tog solen magten og da 20 friske søulke mødte ind kl. 10.00 var det allerede ved at klare op og vinden en anelse tiltagende. Der var en god stemning og den blev endnu bedre da vi erfarede at en af vores meget dygtige sejlere Peter Gorm havde vundet sølv i Knar båd til mesterskabet i weekenden og i den anledning havde medbragt en dejlig skibsrom til fælles udskænkning.

Peter blev behørigt fejret med hurraråb og det der dertil høre, ifølge Peter selv var hans båd "svineheldige" i nogle afgørende sejladser, men det skal der jo også til, stort tillykke endnu engang til Peter Gorm.


Vi kom lidt ned på jorden igen da Troels fortalte at Per Ø var blevet akut opereret for tarmslyng og derfor ikke var mødt op, det forlyder at Per har det ok ifølge omstændighederne, vi sender alle de bedste hilsener til Per og ønsker ham god bedring.


Opmuntret af det gode vejr foreslog Carsten en tur til Råå for dem der havde tid og mulighed for det og efter en snak og bytten rundt med navne kort blev det til 3 både der stævnede mod Råå og en der tog en kortere tur. Per sørgede for en motor til den ene båd i fald af at vinden skulle svigte de modige søulke på deres togt til Sverige og derudover blev der også serveret kaffe på nogle af bådene. Jeg var selv med på båden der tog den korte tur og vi besluttede at følge de andre både godt på vej og benytte lejligheden til at Christian kunne tage nogle rigtig gode billeder, vi gik meget tæt på hver enkelt af de tre både så vi kunne se de brede smil og den glæde der var over en fantastisk sejlerdag på Øresund. Vi ønskede de 3 både god tur til Råå og returnerede til Rungsted efter at have øvet nogle vendinger.


En Råå Søulk




Jeg håber at en af de søulke, der var med på togtet til Råå vil berette lidt deres tur.


Kærlig sejlerhilsen

Karl


Anden del


Vi var 3 både som stævnede ud mod Råå for måske at nå frem til Svenskekysten i strålende sol og til en lokkende frokost i havnen som belønning.

Vinden virkede svag fra udsigten mod Øresund fra det hyggelige morgenbord men Per tog en funktionsduelig påhængsmotor med som back up.

Vinden var planlagt sydøst men opførte sig som den plejer, egenrådigt , dvs skiftende til sydvest i løbet af dagen og øgende, så da alle både var ude af havnen, og de to første både havde afsluttet deres sightseeing af de indre havnedele, var der god vind op til 5-8 ms og en flot sejlads mod Råå kunne begynde.

På vores båd, med Troels som autoriseret bådfører, tog Signe og Kim skiftevis ansvar for kurs, ror og anløp i fremmed havn. Trods flag over bord manøvre i Pers båd, hvor de forsøgte sig med trælse blokeringer af Signes anløb i gæstebås, havde vi en perfekt havneindsejling kun midlertidigt sat på pause mens vi vurderede om Pers båd havde observeret lavbroen ret forude .

Mandskabet i de tre både fik efterfølgende en god og hyggelig lunch i Krokviken.

Udsejling af havn, igen med Signe ved roret flød rutineret med gode kryds og hjemover i frisk vind mod Hven og Rungsted først for halvvind og gradvist mere forfra. Kim førte under kyndig vejledning båden i havn, storsejlet ned i første bassin og fokken ind ret før anløb kl 16.50 i glidende flyd og med glade gaster, high five for en perfekt sejlads.

Lidt hygge som sædvanligt i klubhuset efter afrigning.


Søulkehilsen,

Susanne







 
 
 

Seneste blogindlæg

Se alle
Logbog 21-1-2026

En slags logbog fra den 21.januar 2026 Den kolde vind fra øst slog ind over Rungsted Havn fra morgenstunden den 21. januar. Om det var de kolde vinde eller den generelt nedkølede verdenssituationen de

 
 
 

Kommentarer


bottom of page