Logbog den 31. juli 2024

Så må sommerferien være ved at slutte. Der var mødt 20 søulke op til morgenkaffen, som blev forsødet med boller, kringle og 2 'En Enkelt'. Vi skulle nemlig fejre 2 fødselsdage og en bryllupsdag. Så vi fik sunget og skålet på nordterassen i rigtigt fint vejr. Vind og vejr lokkede til lidt langturssejlads med havnebesøg i Råå, men mange ville helst holde sig til en tidsmæssig kortere tur. Det var lidt småt med aktive bådførere, så vi fik fordelt 2 både med 7 sejlere på tur til Råå, 1 båd med 5 til fortsat træning af aspiranter og 1 med 5 sejlere til et par timers hyggesejlads. Endelig drog Hagen afsted i sin Swan med et par gaster mod Tuborg. Hyggesejlerne fulgte med mod Råå i en frisk sejlads, hvor der på skift blev uddelt buksevand til forreste gast. Vi vendte små 2 sm før Råå og returnerede til Rungsted, hvor aspirantbåden var kommet på plads. Det var mest overskyet og svalt, men vi fik et par solstrejf, som varmede. Alt i alt en rigtig fin tur, som blev afsluttet med lidt øl/vand på sydterrassen.

Jeg bad Kenneth om et par billeder fra dagen og en kort beskrivelse af langtursfarernes rejse. Den følger nedenfor i ucensureret udgave. Tak Kenneth.

Kram, Carsten.

HAR DU NOGENSINDE SMAGT EN RÅ PIZZA? 

Hø-hø. Beklager - men engang imellem gør det godt at fyre en far-joke af.  

Nå, men dette korte skriv handler om turen til Rå. 

Som jeg har fortalt vidt og bredt om så synes Hospitalet tilsyneladende at det bedste for en hjertepatient er et nyt hjertetilfælde.  Derfor har de bedt alle os nyopererede (tre-dobbelt bypass, nye hjerteklapper etc, og så min lille bitte stent) at møde op til hård konditionstræning to gange om ugen. Vi skal presses til vi ikke kan tale så man kan forstå det, og man må ikke tage alkohol til hjælp. Torturinstrumenterne er mange, men de foretrukne er kondicykler, trapper til 7. sal og så ihærdige fysioterapeuter.  Efter onsdagens tortur (hvor 3 ex-patienter måtte stoppe inden de segnede) var jeg som sædvanlig helt udsplattet, da jeg ankom til Rungsted kl 10.20. Nu så jeg frem til en kop kaffe før en rolig tur på søen. Men sådan skulle det ikke gå. Inden jeg var nået tre skridt fra bilen blev jeg kontaktet at Susanne og Martin der sagde "du skal da med til Rå" Øhhh, OK, meen jeg skal lige... 10 minutter senere var jeg på båden med Per og de to personaleansvarlige. 

Mine mentale evner lod tilsyneladende en del tilbage. I hvert fald lykkedes det mig at kinke storfaldet da det skulle trækkes op med spil og bagefter fumlede jeg med styrbords forsejls-line så det nærmest blev en sløjfe. I kraft af det tre andres evner lykkedes det os at komme godt i vej mod det store udland. 

Godt hjulpet af den friske luft begyndte de små grå at virke igen. Jeg kom i tanke om at Martins kone Eva godt kan li at købe nyt tøj, en hobby som Martin ikke deler. Måske det var en ide at gi Eva en hånd, så hun kan få en velklædt mand. Martin fik pladsen forrest i bagbords side og efterhånden som vi kom nærmere Sverige blev bølgerne fra Nordvest større og større. Og sørme om ikke der kom en enkelt sø eller to som Martin effektivt stoppede så vi andre kunne være tørre, flink mand. Martin kravlede op på spillet hvorfra han havde det store overblik og var en nogenlunde sikkerhed for flere søer. Snakken gik og Per underholdt om nogle friske danske piger i Sunny Beach der havde nuppet en butplug i en erotikbutik og sat den lige der hvor spillet sad.  Så var scenen sat og vi kom vidt omkring, dog primært under bæltestedet. Her viste Susanne sig som en ren expert, da hun er læge med speciale i veneriske forhold. Så nu ved du det, næste gang er der ikke nogen grund til at booke pinlig tid hos lægen, altså hvis det kan vente til onsdag..

Vi aftalte i båden at sejle ind i Rå havn og til højre så vi kunne lægge til lige ved rejemaden. Det forsøgt vi at meddele den forreste båd på P2 men de svarede ikke. Så vi fulgte pænt efter og fik bakset båden på plads oppe ad åen. Nu gik turen til rejemaden og på vej derhen blev jeg spurgt hvorfor vi ikke svarede ..... Vi havde haft stigen hængende efter os, og det fortalte de os på P3 !  Egentlig meget godt gået, 6,5 knob med stige.

På vej til rejemaden smuttede Martin lige ind til Pelle P og blev ekviperet så han kan forvente stor ros i Humlebæk til aften. Du kan se de fine shorts på billedet.

Alle syv søulke bestemte sig for samme menu - overdådig rejemad - måske håndpillet, men i hvert fald velsmagende. 

Turen hjem havde en udfordrende start pga vindretning men ud kom vi, og så gik det bare derudaf. Per havde styr på det hele dog ikke at undgå søer, så nu var det min tur til at være bølgebryder. Men den intensive træning har gjort at jeg kan lette røven i en fart, og slap derfor relativt billigt. Resten af turen stod jeg i døren og tog billeder af de 3 glade søulke.

Vi ankom først kl 16 og nød en enkelt øl på sydterrassen. Fantastisk dag. 

Kenneth

PS. Vores første tur med Maxi 77 gik til Rå.  Lun aften, solnedgang ... og pizza