top of page

Logbog for båd 4 10 maj 2023

NINA HAR SKREVET OM BÅD 4 DAG PÅ VANDET


Efter Carsten’s glimrende forslag om at afprøve teorien bag ud- og indsejling fra/til J80’ernes pladser i Rungsted havn under forskellige vindforhold, var to både klar med en frisk vind 8-10 m/s og 12-13 m/s vindstød fra SSØ/SØ.I båd 4, bestående af Troels, Per Ø, Susanne og Nina blev storsejlet rebet, og vi fik med besvær pga vindstyrken trukket/skubbet båden ud af vores plads med stævnen mod nord. Fri af pælene kunne vi nu sætte forsejlet og sejle til en modsat pæl på den anden side af broen. Efter fastgørelse til en pæl, hejste vi storsejlet, rullede fokken ud og skubbede os fri. Begge sejl blev sat, vi krydsede fint ud til det store bassin, og satte kursen mod Hven med forsejlet hevet lidt hjem. Hjemturen og indsejlingen gik også helt efter bogen, storsejlet blev bjærget i det store bassin, og vi sejlede ind for forsejlet, som blev rullet ind i god tid for at komme ind på plads. Det var en rigtig god oplevelse og fin øvelse, hvorefter vi sammen med andre Søulke var klar til at fejre Kisser’s 85 års fødselsdag.


 
 
 

Seneste blogindlæg

Se alle
Logbog 21-1-2026

En slags logbog fra den 21.januar 2026 Den kolde vind fra øst slog ind over Rungsted Havn fra morgenstunden den 21. januar. Om det var de kolde vinde eller den generelt nedkølede verdenssituationen de

 
 
 

Kommentarer


bottom of page