LOGBOG onsdag den 21. august 2024
- Kim Krogtoft
- 28. aug. 2024
- 1 min læsning
En noget særlig Søulkedag, idet KDY denne onsdag havde et særarrangement med Rungsted Gymnasium, således at alle J80'ere var optaget til dette. Der var dog sørget to mulige alternativer for dagens sejlads - 1) Lauge og Claus havde stillet deres både i henholdsvis Nivå og Tuborg Havn til rådighed - 2) vi kunne tage to af RIB'erne og foretage en 'motor-turs-udflugt'.
Under kaffen, som kaffeholdet serverede i 'stuen', fortalte Sine og Per om weekendens arrangement i Rungsted Havn, hvor de havde passet klubhusets bar ifm havnefesten. Det havde været en ubetinget og munter succes med gang i forretningen så længe baren var fri til kl 18. Nina og andre frivillige Søulke havde været klar med 2 J80'ere med sejlene sat, men ingen vind og ingen 'gæster' til en oplevelse på Sundet. Manglende skiltning og henvisninger til denne mulighed var nok hovedårsagen til at fortøjningerne ikke blev kastet.
Pga vejret denne onsdag, som i middelvinden var på 6 m/sek, men i stødende oppe på 15 m/sek fra vest, meldte Lauge, at det var lige i overkanten, da Nivåbugten kan være ekstra udsat ved kraftig vind fra vest. Blandt de 16 fremmødte Søulke blev det derefter besluttet at tage de to RIB'er og sejle til Nivå for at spise frokost på Café Strandhuset, og bord blev reserveret til kl 12:00. Afgang fra Rungsted i let regnvejr, og så ellers en tør tur tilbage efter en hyggelig frokost.
Søulkehilsen
Claus H
Comments